julio

Hvad en spansk pandekage mand kan lære dig om sociale medier

På en (lidt for) overrendt turistgade nær Alcudia på Mallorca ligger et meget populært is- og pandekagehus. Slår du vejen forbi, så vil du bemærke et sandt mylder af mennesker, så man skulle tro at de var at forære hele butikken væk. Det er Julio – den spanske pandekage mand – de vil se. Allesammen. Og det er det samme hver aften!

Det er ham der skal lære dig om succes på sociale medier. Det vender jeg tilbage til…

Lad os først sande en enkelt ting

Vi gider ikke blive solgt til på sociale medier.

Frembrusende og aggressiv push markedsføring fungerer ikke (på de sociale medier), og det vil det heller ikke komme til. Push markedsføring fungerer bare bedre på placeringer, hvor det ikke ligger side om side med kattebilleder, madfotos, selfies af venner & bekendte og den slags. Hertil virker det ganske enkelt for anmassende. Den her illustrerer det egentlig meget godt,

 

Jeg er på ingen måde på krigsstien og proklamerer at de sociale medier ikke kan benyttes i et salg. For det kan de! De indgår bare på andre måder og på andre stadier i købsbeslutningen end traditionelt push markedsføring. Men det var egentlig slet ikke det jeg ville snakke om.

Nu tilbage til Alcudia.

Jeg lovede dig jo afslutningen på historien om Julio, og hvad han kan lære os om sociale medier. Skal jeg være ærlig, tror jeg faktisk ikke han ved noget som helst selv om sociale medier. Alligevel kan han lære os en vigtig lektie.

Han er lynende populær på YouTube (måske ved han det ikke engang selv?) og hans opskrift er lige til at kopiere. Og der tænker jeg ikke opskriften på pandekagerne. Bevares de er gode, men hans opskrift består af to ord, som han mestrer til perfektion.

Be awesome!

Det er hans opskrift. Simple as it!

Det er faktisk svært at forklare helt præcis hvad han gør. Men han mestrer sin helt egen be awesome strategi. Han formår at underholde, skille sig ud, få smilet frem hos hans kunder og så formår han bage pandekager på en måde du aldrig har set det før.

Jeg lader YouTube forklare dig resten.

Bagning af pandekager er ikke ligefrem noget vi almindeligvis vil forbinde med underholdning, men det formår Julio og derfor hans popularitet på YouTube.

En søgning på YouTube med ‘pancakes alcudia julio‘ giver intet mindre end 1.770 resultater. Og kigger vi på antal eksponeringer på top 5 giver det intet mindre end 1.588.094 eksponeringer (i skrivende stund).

Det er vel de færreste bagere af pandekager der kan prale af den statistik?

Tænk så hvad der ellers findes af opdateringer på Facebook, Twitter og Instagram om pandekagerne – for ikke at nævne hvad der formentlig ligger af YouTube videoer på andre sprog end engelsk.

Det er alt sammen omtale der er uvurderlig!

Hvad du skal lære!

Hvis du indtil nu kun har fokuseret på pushe budskaber på de sociale medier, så skulle du måske sætte dig ned og tænke – kunne jeg gøre noget ligesom Julio?

Dermed ikke sagt, at din social medie strategi skal være ligesom pandekage eksemplet – men det er da imponerende at man med en passiv indsats og uden tilstedeværelse overhovedet kan skabe en succes på de sociale medier. Det handler om det gode produkt og oplevelsen!

Jeg tror den optimale social medie strategi ligger et sted mellem at pushe budskaber og så eksemplet med pandekagerne.

Hvor du grundigt overvejer, hvordan du kan være unik (på den fede måde) og så samtidig er til stede på de relevante medier, hvor du skaber dialog og nyt indhold i tråd med din be awesome strategi.

Du behøver altså ikke synge, danse og kaste med pandekager for at denne strategi kan lykkes. Det handler om at være unik i din niché / branche, og finde områder hvor du kan være unik på en måde der giver værdi for dine kunder.

Husk husk husk. Du skal være ægte og ikke påtage dig en rolle, som du ikke kan genkende dig selv – eller din forretning – i. Det gennemskuer dine kunder helt sikkert!